Når du kommer til træning med din hund, er der ting, som det kan være praktisk at huske at tage med.
Hunden
- Er iført fast halsbånd eller en sele
- Samt en fast snor (ikke flexline)
Føreren
- Fornuftig fodtøj
- Overtøj, der kan tåle at blive vådt og snavset
- Godbidder (mange, små og gode)
Parkering
Parkering skal foregå på P-pladsen langs grusvejen.
Hundehuset
Efter endt træning er der kaffe/the i Hundehuset eller ved de overdækkede borde-bænkesæt. Hundene må gerne komme med ind. Hundene skal forholde sig i ro og må ikke lege indendøre. Kaffe, te og kakao er gratis. Øl og sodavand kan købes. Der må meget gerne medbringes kage. Her kan der stilles spørgsmål i al almindelighed og til selve træningen.
Drægtighed og fødsel
Drægtige tæver må ikke deltage i træning de sidste 30 dage af drægtigheden af hensyn til tævens og hvalpenes sikkerhed.
Tæver, der har født, skal vente med at komme til træning. Går hunden til rally, fører-hund samarbejde elller på familiehundehold: 8 uger efter fødslen. Går hunden til agilty må den først komme til træning 10 uger efter fødslen.
Sygdom og sundhed
For at komme til træning skal hunden være sund og rask, både fysisk og mentalt. Dette gælder især agility, hvor hunden både skal løbe, springe og balancere.
Til træning
- Mød altid mindst 15 min. før træningen begynder og luft hunden så den kan vende sig til stedet inden træningen går i gang.
- Undlad at fodre hunden 2-3 timer før træningen begynder. Der er ingen hunde der dør af sult fordi måltidet bliver skubbet. Derimod er hunden mere motiveret for de godbidder du belønner med. En fuld mave før træning kan desuden medføre mavedrejning. Mavedrejning kan medføre døden og vil altid kræve akut og hurtig dyrlægehjælp.
- Træn lidt hjemme hver dag. 4 x 10 min. træning hver dag giver dig samvær med din hund og lærer din hund at være lydhør for dine signaler.
- Det er en fordel hvis man kommer alle gange idet der hver gang vil blive indlært noget nyt som senere vil blive repeteret. Kan man ikke selv møde op er man velkommen til at sende en anden fra hustanden i stedet for.
- Er du forhindret i at komme, bedes du melde afbud til en af dine instruktører.
- Alle hjælper til med at bygge bane og rydde op bagefter.
- Hundehøm-hømmer skal samles op og smides væk. Der findes hundeposer og affaldsspande.
- Hunden SKAL holdes i snor på træningsområdet og må kun slippes løs efter instruktion fra instruktøren.