Hvem er vi?
DAF Silkeborg er startet i 1987. Vi tilbyder træning på forskellige hold, hvor hundene er opdelt efter alder og erfaring. Træning foregår efter træningsmetoder baseret på motivation og belønning. Vi træner hele året rundt, dog ikke i juli og december. Derudover arrangerer vi også foredrag, stævner, kurser, opvisninger mm. Vi er medlem af Idrætsrådet i Silkeborg og DGI Midtjylland..
Foreningens formål
- at fremme agilitysporten – men også andre hundesportsgrene
- at uddanne foreningens medlemmer til at være gode hundeejere,
- at styrke hundeejernes samvær med hundene,
- at sikre at hundenes vilkår tilgodeses og
- at virke i et humørfyldt miljø
Vi har tilfredse medlemmer
Vores overordnede vision er at have tilfredse medlemmer.
Du og din hund får:
- Høj træningskvalitet – med veluddannede trænere og hold, der ikke er større end at trænerne kan nå ud til alle
- Styrket samarbejde mellem dig og din hund
- Godt socialt sammehold - både på holdene og på tværs i foreningen
- Ekstra tilbud – hvor vi øger træningen, vidensniveauet og det gode samvær med hundene og andre medlemmer
- Gode fysiske rammer med veltrimmede træningsbaner, hyggeligt klubhus, stor overdækket terrasse med borde og bænke, samt forhindringer, der er up to date
- Lavt kontingent – fordi vore trænere ikke modtager løn
- Høj service – fordi alle hjælper til i forskellige sammenhænge